Beskrivelse:
Dumerso kooperativet er en forening med 1.800 medlemmer der dyrker deres kaffe i en højde på 1.800-2.100 meter over havets overflade i den sydlige del af Etiopiens Yirgacheffe region.
Denne kaffe er en del af et initiativ der hedder "Operation Cherry Red" hvor dyrkerne opfordres til kun at plukke de modne og bedste bær, for til gengæld at få en meget bedre betaling for deres arbejde. Denne pris er betydeligt højere end Fair Trade prisen og fastholder ikke dyrkerne i et system men giver dem bedre mulighed for at udvikle deres kaffes kvalitet. En del af overskuddet bliver geninvesteret i bearbejdningsudstyr, "dryingbeds", logistik og pakkeudstyr.
Denne Yirgacheffe er en vasket Grade 2 fra en mikro-lot der hedder Adado.